Hei, du må oppdatere nettleseren din for å kunne besøke oss.
logo Helse Stavanger

Overvåkning av barn i mors mage

Fødselen er krevende for både mor og barn. Jordmor eller lege følger med på barnets tilstand gjennom hele fødselen.

Fødselen er viktig for å forberede barnet på livet utenfor livmoren. Trykket og presset mot barnet fra riene og under passasjen gjennom fødselskanalen, er viktig for det som skjer med barnet i overgangen fra livet i magen til livet utenfor.

Før

Fosterbevegelser og spark

Etter svangerskapsuke 18 vil de fleste gravide daglig kjenne bevegelser og spark fra fosteret. Du lærer deg etter hvert barnets rytme og aktivitetsmønster. Noen barn er mer aktive deler av dagen, andre reagerer med spark og aktivitet ved høye lyder eller når du er i aktivitet, nettopp har spist og liknende.

Som en tommelfingerregel kan man si at det er sjelden at et friskt barn sparker mindre enn ti spark i løpet av to timer på en tid av døgnet hvor det vanligvis er aktivt.

Etter hvert som magen vokser og det blir mindre plass til bevegelse i livmoren, kjenner du barnets aktivitet på en annen måte enn tidlig i svangerskapet. Du skal likevel regelmessig merke at barnet er i aktivitet.

Se også mer informasjon på kjennliv.no

Vær oppmerksom

Er du usikker på om du har kjent aktivitet på en stund, så kan du prøve å framkalle bevegelse/spark. Gjør noe som du vet pleier å vekke barnet; sett på musikk, drikk noe søtt og kaldt eller liknende. Kjenn etter hvilken respons du får. Får du gode spark og bevegelser, er det en tilbakemelding om at barnet har det bra.

Dersom du ikke får ønsket respons, ta kontakt med jordmor, lege eller fødeavdelingen for å få en ekstra vurdering og eventuelt kontroll.

Under

Sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir sáhttá iešguđet ládje čuovvut mielde movt mánás lea ovdal ja gasku riegádeami. Man ládje ohki gozihuvvo riegádeamis, árvvoštallojuvvo dan vuođul movt du áhpehisvuohta lea leamašan; Jus don ja mánná leahppi dearvašat ja visot lea láhččojuvvon nu ahte šaddá dábálaš riegádeapmi dahje jus lea mihkkege dus dahje mánás mii gáibida eambbo goziheami.

 

Sealgeeatnistetoskohpa lea okta muorrarevrebohcci mii biddjo du čoavjji ala, juste badjel dan oasi gokko máná váibmorávkanasát gullojit buoremusat. Sealgeeatnistetoskohpa vehkiin sáhttá sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir guldalit máná váibmoravkima. Máná váibmoravkin nammaduvvo ogijietnan riegádeamis. Ogijietna čilgejuvvo frekveanssaiguin ja jámmavuođain. Dábálaččat galgá ogijietna rievddadallat gaskal 110 – 150 coahkkimiin juohke minuhtas.

Ogijietna oktan dieđuiguin vábi birra (goas dat lea golggihan) ja máná lihkadeapmi, addá deaŧalaš dieđu mot máná dilli lea ja mot mánná birgehallá riegádeamis.

Sealgeeadni/jorttamora guldala ogijiena čađat dan riegádahttimis. Loahpageahčen dan riegádeamis, go mánná johtá dan gáržžimus oasis riegádahttingeainnus, guldala sealgeeadni/jorttamora dávjjibut ogijiena go árabut dan riegádeamis. Dat maŋemus oassi riegádeamis lea losimus rahčamuš mánnái.

 

Doppler lea okta elektrovnnalaš rusttet mii adno guldalit máná váibmofrekveanssa/ravkima, seamma ládje dego sealgeeatnistetoskohpa. Erohus lea ahte Doppler lea okta elektrovnnalaš rusttet mas lea skájan mii dahká ahte ogijietna sáhttá gullot buohkaide lanjas.

 

Jus sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir lea eahpesihkar dahje mearkkaša ahte mánás ii leat dat buoremus dilli, de gozihuvvo mánná soames áigái, vejolaččat olles dan riegádahttimis.

CTG lea okta elektrovnnalaš bearráigeahčči máná váibmoravkimii. Dáinna bearráigeahčuin kártejuvvojit máná váibmoravkin ja man dávjá ávttat bohtet. Dát addá buori gova mot mánás lea, ja makkár návccat das leat birgehallat riegádeamis.

CTG-bearráigeahčus biddjojit guokte elektroda du čoavjji ala ja darvvihit daid fadnilis báttiin. Okta dain lohkka máná váibmofrekveanssa, dat nubbi ges lohkka ávttaid. Sihke váibmofrekveanssat ja ávttat mat lohkkojit,čájehuvvot CTG-rusttega šearpmas- ja loguid sáhttá čálihit olggos.

 

Máná čievččastagaid dahje lihkademiid sáhttá maid lohkat, juogo rusttegiin dahje ahte don deaddilat boalu juohke háve go dovddat máná lihkasteami.

Jus mánná čájeha makkárge mearkkain streassa dahje leat beare unnán návccat nagodit riegádeami (ovdamearkka dihte jus leat leamaš váttut áhpehisvuođas dahje jus eadni dahje mánná lea leamaš buohcci), de čađđat bearráigehččojuvvo mánná. Dat árvvoštallojuvvo juohke áidna dáhpáhusas.

Go galgá oažžut dárkilet ja sihkkaret bearráigeahču, de sáhttá šaddat dárbu darvvihit elektroda njuolga mánnái. Jorttamora dahje doavttir boahtá dakkár dáhpáhusain darvvihit elektroda máná lihkkái cinneiskkadeami vuolde. Mánná dovdá dan dego unna čuggestahkan.

Vuohki lea ovdánahttojuvvon vai fuomášit mánáid geat eai oaččo áimmu váibmodeahkkái riegádahttima vuolde. Dat vuohki addá eambbo dieđuid máná dili birra go dušše CTG.

Dan botta go CTG lohkka ogi váibmofrekveanssaid, sisttisdoallá STAN-analysa dieđut dan oasi birra gos ogi EKG rievddadallá go áimmu ii oaččo. Dát oassi EKG`as lea nammaduvvon ST, ja dan dihte lea bearráigeahču namma STAN (ST-ANaysa).

Go don leat riegádahttimin ja go lea dárbu bearráigeahččat STAN`ain, darvvihuvvo okta elektroda lihkkái máná oaivái (Máná čurtái jus lea bađalaš riegádeapmi) maŋŋel go váhpeseahkka lea ráigánan. Okta loasttarsoullásaš elektroda darvvihuvvo maid du čoarbbeallái. Dan áktalohkan oktavuođas fertet oažžut boahkána badjel čoavjji. Visot laktojuvvo ovtta STAN-rusttegii, ja lohkama bohtosiid analysere sealgeeadni/jorttamora dahje doavttir.

Etter

Jordmor eller lege informerer deg fortløpende om barnets tilstand. Når barnet er født tas det i enkelte tilfeller blodprøve fra navlestrengen. Denne blodprøven analyseres fordi den kan gi indikasjon på om barnet har vært utsatt for surstoffmangel under fødselen.

Kontakt

Sydbygget Føde- og barselseksjonen

Kontakt Føde- og barselseksjonen

Oppmøtested

Bruk inngang 1 (hovedinngangen) og følg rød stripe på gulvet til trapp eller heis.

Er fødselen i gang? Ring fødetelefonen 51 51 92 09 FØR du drar til kvinneklinikken. Da får du snakke med en erfaren jordmor, og får råd om hva du bør gjøre.

Sydbygget

Gerd Ragna Bloch Thorsens gate 8, 4011 Stavanger

Finn frem

Transport

​Det er flere busstopp langs med sykehusets område, både i Gerd-Ragna Bloch Thorsens gate, Fylkeslege Ebbells gate og Ullandhaugveien.
Ved hovedinngangen, inngang 2, inngang 6 og i hovedinngangen ved Psykiatrisk divisjon står det sanntidsskjermer der du kan se når bussene kommer og går.

​Våland
Nærmeste togstasjon er Paradis stasjon. Denne ligger om lag én kilometer fra hovedbygget.

Se Kolumbus eller nettbuss for ruter og rutetider.